TORO
TORO stolens design betegner en nøje samhørighed mellem materialet, produktionsteknikken samt formsproget og funktionen.
Den skulpturelle og stærkt dobbeltkrumme udformning af ryggen udnytter fuldt ud mulighederne i støbningen af det elastiske PUR-materiale. Dette bidrager til stolens ualmindeligt gode siddekomfort – hvad enten man sidder foroverbøjet eksempelvis når man spiser eller man sidder tilbagelænet og udstrakt lyttende ved en forelæsning.
Yderligere er siddekomforten forbedret ved at friholde ryggens overkant og sædets forkant for indvendig armering. På denne måde opnås en stor elasticitet, der effektivt sikrer godt blodomløb.
Sædets integrerede stableskinner sikrer støjsvag stabling uden tryk-mærker. Stolen er stødsikker, rengøringsvenlig og fås med stel i blankforkromede stålrør og sæde/ryg i forskellige markante farver.
TORO bordsystemet er udformet så det står enkelt og roligt sammen med TORO stolens mere skulpturelle formgivning. Bordsystemet giver mulighed for såvel enkelt-borde til kantiner eller møderum som sammenhængende bordopstillinger med et minimum af ben: En speciel ”dobbelt-gavl” sammenkobler og bærer to bordplader. Sådanne lange opstillinger er ikke alene pris- og ressource-besparende, men bidrager også arkitektonisk med ro og overskuelighed til et rum.
Design: Troels Grum-Schwensen/GRUMDESIGN




